Rejseledernes bedste tips!
I rejseguiden "Destination Insider" kan du læse om vores erfarne rejselederes bedste tips om seværdigheder, oplevelser, restauranter, shopping og meget mere. Læs den på din computer eller download som app til din mobil. Læs mere her!

Hurghada

Full service

Det krystalklare vand, den strålende sol og de fine strande gør Hurghada til en af de mest populære feriebyer i Egypten. Apollos hoteller er af høj klasse og tilbyder alt hvad du kan tænke dig for en dejlig ferie.

Feriebyen med noget for alle

Når det gælder sol, strand og imponerende seværdigheder i nærheden, kan få rejsemål måle sig med Hurghada. Her er strandene gode og vandet krystalklart. På strandene er der mange former for vandsportsaktiviteter – vandcykel, wind-, og kitesurfing er bare nogle eksempler. Når du er træt af strandlivet kan du begive dig ud på en udflugt til den sprudlende hovedstad Cairo. Her venter det Egyptiske museum, Sfinksen og de fantastiske pyramider. At betragte disse seværdigheder med egne øjne, er en storslået oplevelse, man har med sig meget længe.


Moderne turistby som vokser
Hurghada vokser hurtigt – nye hoteller, shoppingcentre og restauranter bygges hele tiden og byen udvikles. Under din ferie i
Hurghada er et besøg til marinaen i Sekalla centrum et must. Her er stemningen afslappet og du finder mange hyggelige caféer. Efter en gåtur kan du slå dig ned på en af de mange restauranter og nyde bylivet. Husk at shoppe, i butikkerne eller i Down Town. I basarerne findes alt fra souvenirs til krydderier og guld.


Aktivt natteliv

Der er et ganske aktivt natteliv og noget for enhver smag. Besøg de livlige barer, klubberne og diskotekerne. Foretrækker du et mere stille tempo kan du tage på egyptisk café. Her sidder man ofte på tæpper på sandet og drikker te eller kaffe og ryger vandpibe. I Sekalla finder du mange af disse caféer.


Kombinér flere rejsemål
Gå ikke glip af muligheden for at kombinere to byer på ferien. Hurghada kan kombineres med en rejse til
El Gouna eller med et herligt Nilkrydstogt.

Her kan du læse mere om vores rejser til Egypten.

Fakta om Hurghada

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til vores hoteller i Hurghada ca. 10 min. Rejseleder følger normalt ikke med på transferen.

Dykning i Det Røde Hav

Oplev Egyptens fantastiske undersøiske verden! uanset om du er nybegynder eller erfaren, kan du dykke året rundt i Det Røde Havs klare vand. Oplev forskellige fisk såsom tun, napoleonfisk og papegøjefisk samt farverige koraller. Apollo kan sammen med det velrenommeret dykkercenter Colona Divers tilbyde flere forskellige dykkeroplevelser. Se mere på de beskrevne oplevelser forneden.

Dykkerkursus – Open Water Diver

Benyt lejligheden til at blive certificeret dykker og tag et PADI Open Water Certificate. Kurset tager fire dage, og med dette certifikat kan der dykkes ned til 18 meter. De to sidste dage gennemføres på en af Colonas dykkerbåde, hvor fire Open Water dyk gennemføres. Alt er under ledelse af erfarne og profesionelle instruktører i trygge omgivelser.

Aldersgrænsen er 10 år. 10-15 årige tager et PADI Open Water Diver certifikat, som byttes med et "voksen-certifikat" efter dykkeren er fyldt 15 år. Prisen inkluderer dykkerudstyr, bådture, certifikatsomkostninger, logbog samt transfer til og fra dit hotel (uddannelsesbogen koster 35 Euro og betales direkte til Colona Divers og bogen er obligatorisk).

Kurset kan forudbestilles. Læs mere her.

Dykkerkursus – Advanced Open Water Dive

Hvis du allerede har et Open Water certifikat, er dette kursus et tillægskursus, der gør at du bl.a. får et certifikat, som giver dig mulighed for at dykke ned til 30 meter. Ud over dette kommer du til at stifte bekendtskab med andre former for specialdyk, som man senere kan tage kurser i. Kurset tager to dage og udstyr, kursusafgift og logbog indgår (uddannelsesbogen koster 35 Euro og betales direkte til Colona Divers og bogen er obligatorisk).

Kurset kan forudbestilles. Læs mere her.

Heldags dykning

Har du allerede et dykkercertifikat, og bare vil slappe af og nyde en dag med dykning på havet, er dette lige noget for dig. Vi sejler ud om morgenen og dykker to gange i løbet af dagen. Har din familie lyst til at tage med på båden og snorkle, er dette naturligvis også muligt, så I alle kan nyde dagen på havet. Udstyr er ikke inkluderet.

Kurset kan forudbestilles. Læs mere her.

Kairo - 1 dag

Dagen starter med et besøg på et af verdens mest kendte museer - Det Egyptiske Museum. På rundvisningen føres du tilbage i historien, og hører om faraoer og guder mens vi viser dig udvalgte skatte fra det spændende antikken. Dagen i Kairo afsluttes ved de gigantiske pyramider i Giza. Det er en ubeskrivelig oplevelse, når man ser de de store Giza pyramider hæve sig over landskabet. Disse store gravkamre, som faraoerne byggede for over 4000 år siden, er Egyptens stolthed. Du har mulighed for, at komme ind i en af pyramiderne og få et indblik i hvordan en pyramide ser ud indefra.

Udflugten gennemføres på onsdage og fredage sommer 2012, og på onsdage vinter 12/13. Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Programmet kan ændre sig afhængigt af situationen i Kairo, og vil der forekomme ændringer, besøger vi gravområdet i Sakkara, der blev bygget allerede under det 3. egyptiske dynasti. Det besøger vi istedet for det egyptiske museum.

Luxor - 1 dag

Dagen starter med et besøg på vestsiden af Nilen, hvor Kongernes Dal ligger. Her findes de store faraoers gravkamre. Vores lokaguide fortæller om gravenes historie, og du får mulighed for, at gå ind i tre grave, og ser mesterværkerne med egne øjne.

Nilen, der er Afrikas længste flod, løber gennem Luxor, og vi sejler med båd for at komme på den anden side af floden. Her besøger vi Karnaktemplet, som blev rejst til ære for solguden Amon-ra. Det er som en stor historiebog, som bare venter på at blive læst. Vores lokalguide viser rundt i templet samtidig med, at han beretter om templets lange og spændende historie.

Udflugten gennemføres på onsdage og fredage sommer 2012, og på fredage vinter 12/13. Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Luxor - 2 dage

Ud over programmet fra endagsturen, besøger vi to specielle dødstempler på vestsiden af Nilen, som faraoerne byggede for, at sikre sin tilværelse efter sin død. Hatshepsut, den eneste kvindelige faraos dødstempel er specielt pga. sine tre etager, som er hugget direkte ind i klipperne. Ramses III betragtes som den sidste store farao i det nyge rige, og har et af de mest velbevaret templer i hele Egypten.

Begge templer viser historier om faraoenes liv og bedrifter. På østsiden besøger vi Luxortemplet, hvor vi ser spor af tiden, som efterfulgte de gamle faraoer. Både de koptiske kristne og muslimerne har nemlig sat deres eget præg på templet.

Udflugten gennemføres på onsdage og fredage sommer 2012, og på fredage vinter 12/13. Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

City tour

På denne tur kommer du til, at lære en masse om Egypten, Hurghada, restauranter, kultur og religion da vi besøger en koptisk kirke og en moské. Desuden giver vi gode råd, omkring hvor du kan gøre de bedste køb i din tid på egen hånd. Turen er med skandinavisktalende rejseleder, men vores engelsktalende lokalguide er også med, og kan bl.a. berette om Egypten efter revolutionen. Vi afslutter turen ved den nye marina, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og bestille andre udflugter.

Dolphin spotting

Har du altid drømt om at opleve de smukke delfiner i deres naturlige element? Så er denne tur perfekt for dig! Vi sejler til nogle forskellige rev, hvor vi ved, at delfiner normalt holder til. Derfor er der stor chance for, at du får lov at opleve disse fantastiske dyr på nært hold. Er du heldig, kan det måske være, at de legesyge delfiner er lige dér, hvor vi skal snorkle. Eftersom delfiner er vilde dyr, kan vi naturligvis ikke garantere, at vi får set delfiner, men chancerne er gode!

Udflugten gennemføres på onsdage vinter 12/13, og kan forudbestilles. Læs mere her.

Giftun Island

Følg med vores venner fra Colona Divers til den beskyttede Giftun Island udenfor Hurghadas kyst. Formiddagen tilbringes på den postkort-smukke strand med krystalklart vand som kulisse. Her venter en dejlig stund uanset om du vil gå en tur langs den kridhvide strand, sole dig lidt eller snorkle direkte fra strandkanten. Efter en skøn formiddag vender vi tilbage til båden til en fælles barbequefrokost. Derefter sejler båden tilbage mod havnen, men der vil være et sidste snorklingstop ved et af de fine rev i området, inden vi siger farvel. Udflugten gennemføres på torsdage og lørdage med Colona Diver-guide. Snorklingudstyr, frokost og drikkevarer til maden er inkluderet.

Udflugten kan forudbestilles Læs mer her.

Mahmya

Mahmya, der betyder beskyttet på arabisk, er en del af Giftun Island. Her føles det virkelig, som om du er i paradis. Efter en dejlig sejltur fra Hurghada, ankommer vi til paradisstranden Mahmya, hvor dagen tilbringes med afslapning og snorkling fra stranden. I løbet af dagen arrangeres en snorkeltur med båd, som varer omkring en time.

Udflugten gennemføres på onsdage og fredage vinter 12/13, og kan forudbestilles. Læs mere her.

Seascope

Tag med Apollo på en dejlig tur til havs med en mini-ubåd. Oplev det spændende og farverige univers, som skjuler sig under overfladen - helt uden selv at skulle blive våd! Her behøves hverken badetøj eller snorkeludstyr. Sæt dig bare til rette i båden og nyd synet af smukke fisk og imponerende koralrev, mens ubåden stille og roligt glider fremad. Udflugten er uden guide og gennemføres på alle dage.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Snorkling

Rødehavet siges at være et af verdens bedste dykker- og snorkling steder. Under overfladen venter et scenarie af fisk i alle regnbuens farver og spektakulære koralrev. På denne endagsudflugt tager vores venner fra Colona Divers dig med ud på havet til et eventyr, du sent vil glemme.

Der vil være to eller tre stop i løbet af dagen ved forskellige koralrev. Du kan selvfølgelig hoppe direkte ned i det krystalklare vand fra båden. Man behøver ikke være en veteran i snorkling for at kunne følge med, og der vil naturligvis være en guide med på turen. Guiden lærer dig alt du behøver at vide, og følger gerne med på en svømmetur for at udpege interessante fisk og koraller. Udflugten gennemføres fra søndag til fredag med guide fra Colona Divers. Snorklingudstyr er inkluderet i prisen. Frokost er ikke inkluderet.

Udflugten kan forudbestilles. Læs mere her.

Supersafari

En dag med fuld fart og masser af spændende oplevelser for hele familien. Vi kører afsted gennem ørkenen mod de store bjerge ved Det Røde Hav, som er synlige helt fra Hurghada. I ørkenen bestiger vi et af de små  bjerge, før vi besøger en beduinlejr. Her hører vi om beduinernes måde at leve på og får en rundtur i lejren. Vi prøver også beduinernes  transportmiddel, kamelen.

Efterfølgende  bliver der mulighed for at prøve de kraftfulde 4-hjuls køretøjer  (minimum 16 år). Efter en spændende dag fuld af fart, er det tid til middag, som nydes i beduinlejren mens mørket falder på.

Udflugten gennemføres på tirsdage og fredage vinter 12/13, og kan forudbestilles. Læs mere her.

 
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | En bedre rejse | Internet Policy |