• Billeder af El Gouna
  • Billeder af El Gouna
  • Billeder af El Gouna
  • Billeder af El Gouna
  • Billeder af El Gouna
  • Billede af 17

El Gouna

Full service

El Gouna er Det Røde Havs smukkeste og mest eksklusive turistby! Her oplever du smukke strande og laguner ved den smukke kyst. Nyd dovne dage og god service på de herlige hotelområder.

El Gouna ligger ca. 25 km nord for Hurghada og blev grundlagt med henblik på at skabe det perfekte ferieparadis. Det var nogle af Egyptens mest succesfulde forretningsmænd, som besluttede sig for at anlægge en smuk og eksklusiv ferieby. I dag lokker El Gouna besøgende til fra hele Europa og Cairos overklasse, som kommer og tilbringer weekenderne i deres smukke villaer.

En bekvem ferie
I El Gouna findes butikker, caféer, restauranter, et kunstgalleri og et museum. De fleste hoteller har pool og tilbyder mange sportsaktiviteter. For de golfinteresserede findes en god 18-hullers golfbane uden for centrum. Desuden har flere hoteller og restauranter i El Gouna et samarbejde, så gæsterne som booker hel/halvpension eller All Inclusive kan vælge at spise på andre restauranterne. Vælger du en højre
standard på restauranten end du selv bor på, betaler du for det.

Vand og nygammel arkitektur
Du er næsten altid omgivet af vand i El Gouna. Mange af hotellerne ligger på egne små øer. Kanaler og laguner skaber en helt speciel atmosfære. Sandstrandene er lavvandede og børnevenlige og tilbyder mange afslappende dage i solen. Tager du ud med båd kan man opleve en helt ny verden under havets overflade i Det Røde Hav.

Gammeldags charme

Inspirationen til arkitekturen i El Gounas centrum er hentet fra den nubiske kultur. Stræderne er smalle, og husene er malet i varme farver. Til trods for at bygningerne er nye, er stilen gammeldags, hvilket giver byen en helt speciel charme. Der er lagt meget arbejde i at planlægge omgivelserne. Farvespillet mellem den klarblå himmel, det turkise vand, det gyldengule sand, de grønne områder og bygningernes matte jordfarver er et fantastisk syn.

Udflugter til kulturens vugge
Når man er i Egypten, bør man benytte muligheden for at besøge nogle af verdens mest kendte seværdigheder. Tag med på udflugter til Cairo eller Luxor og oplev mesterværker som pyramiderne og Kongernes Dal. Du kan også tage på ørkensafari med jeep eller hvorfor ikke prøve ørkenens skib - kamelen.

Kombinér flere rejsemål
Gå ikke glip af muligheden for at kombinere flere byen på én og samme ferie. El Gouna kan kombineres med Hurghada eller et krydstogt på Nilen.

Fakta om El Gouna

Fakta om landet

Areal og befolkning

El Gouna har 10-15.000 indbyggere.

Rejseinformation

Betalingsmuligheder

De fleste kreditkort accepteres. Hæveautomat findes i El Gouna.

Transport

Indenfor området findes busser og både, som ofte afgår. Busser til Hurghada kører regelmæssigt.

Værd at vide

- Der er aircondition på de fleste hoteller, og deponering mod gebyr betales direkte til hotellet.
- Det er forbudt at plukke koraller fra havet og tage dem med hjem.
- Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer ind på hotellet.
- Drikkepenge gives normalt i Egypten. F.eks. til rengøringspersonale, chauffør, restaurant, taxa, m.m.
- Apollos udflugter kan kun betales i USD, Egyptiske pund eller med de mest udbredte kreditkort. Ekstra gebyrer kan tilkomme. De fleste udflugter starter ud fra Hurghada. Ændringer i valutakursen kan gøre, at prisen varierer mellem at booke hjemmefra og på destinationen.

Strande

Lavvandede og børnevenlige laguner og sandstrande.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters menu er ca. 110 DKK pr. person og en øl ca. 25 DKK.

Underholdning

Indenfor hotelområderne findes oftest flere restauranter at vælge imellem. Mange hoteller har diskotek og natklubber. Nattelivet er i øvrigt roligt. I El Gouna findes også diskotek og en biograf. Man kan shoppe i butikker, basarer eller på markeder. Husk at forhandle om prisen! Antikviteter må ikke tages ud af landet, men gode kopier af høj kvalitet kan købes på de store museer.

Sport

En række vandsport, f.eks. dykning, snorkling, sejlads, windsurfing og fisketure.
18-hullers golfbane og ridning. De fleste større hoteller har både tennis- og squashbaner.

Klima

Klima

Landet kan groft deles op i to dele. Middelhavet køler landsdelen i nord, mens de sydlige dele har varmt ørkenklima. Hovedstaden Cairo ligger nær Middelhavet og har en sommertemperatur på ca. 35-40 grader om dagen. I starten af efteråret falder temperaturen lidt, men varmen holder helt ind i september. I oktober og november ligger temperaturen på 25-30 grader. I perioden december til marts holder dagtemperaturen sig på 17-23 grader. Nætterne kan være kolde om vinteren og foråret; nogle gange ned til 0 grader. Vejret er solrigt, men om vinteren kan skyer samt regn- og tordenbyger forekomme. Sandstorme (Khamsin) kan opstå og i disse tilfælde kan varmen virke generende. De sydlige dele er meget varme om sommeren, ca. 40 grader. Om efteråret ca. 35-40 grader og i november-marts ca. 25-30 grader. Kun få dage med skyer og byger.

Kultur

Transfer

Fra lufthavnen til vores hoteller ca. 30 min.

Dolphin spotting

Dolphine Spotting

Tag med ud på Det Røde Hav og led efter delfiner. Er vi heldige får du mulighed for at hoppe i og snorkle med dem. Dette er en oplevelse for hele familien. Eftersom det er vilde dyr som lever frit kan vi inte garantere delfiner. Inkl. transport og snorkeludstyr. Snorkelguide fra Colona. Ture tirsdag, onsdag, fredag och søndag.

Dykning i Det Røde Hav

Apollo tilbyder sammen med vores professionelle samarbejdspartnere et hav af dykkerkurser i Egypten. Læs mere under Hvordan vil du rejse?/Dykkerrejser.

Giftun Islands

På denne udflugt tager vi med båd sydpå til sandstranden Giftun Island. Her er det sol og strand der er i højsædet og her er naturligvis gode snorkle muligheder. På vejen tilbage til El Gouna bydes der på en god barbeque. Turen er på mandage.¶

Cairo

Cairo er et inferno af tusindvis af taxier, minareter der højlydt formidler sine budskaber fra store højtalere, et mylder af mennesker, fantastiske seværdigheder og smukke husfacader. Det første møde kan være overvældende, men når man er kommet over chokket, venter et spændende møde med byen, der har meget at tilbyde.
Vælg mellem 1- og 2-dages tur til Egyptens hovedstad. Her venter de utrolige pyramider, Sfinksen, Det Egyptiske Museum og flere andre spændende stop. Egyptens historie er utroligt interessant! Kan bestilles hjemmefra og på destinationen.

Luxor

Vælg mellem 1- eller 2-dages tur til Luxor i faraoernes fodspor. Oplev Egyptens største tempelområde og Kongernes Dal. Kan både bestilles hjemmefra og på destinationen.

Sindbad Aquapark

Elsker du at bade? så är dette noget for dig. Sindbad Aquapark er en af de største vandparker i Hurghada og her er noget for enhver smag. Helt vildt sjovt og en oplevelse for hele familien!

Supersafari

Er du nysgerrig efter at opleve ørkenen? Så skal du tage med på denne udflugt. Vi tager dig med til en beduinby hvor vi rider på kameler eller kører på quad-bikes. Den hyggelige tur afsluttes med show og middag hos beduinerne. Er det stjerneklart skal vi også nyde nattehimlen. Turen er på onsdage og lørdage.

Områder El Gouna

Vis større kort
| Kontakt os | Job hos Apollo | Presse | Sponsorater | Den gode rejse | Internet Policy |